Kosttilskud

Alt inden for kosttilskud

Hos Camette finder du et bredt udvalg af kosttilskud, som blandt andet tæller kalkstilskud, vitaminer og mineraler samt plante- og fiskeolier, som vi sender landsdækkende. Kosttilskud bruges til at supplere den daglige kost med vigtige vitaminer og mineraler. De traditionelle kosttilskud er vitamin- og mineralpræparater, men herudover forhandler vi også kosttilskud indeholdende f.eks. omega-3 fedtsyrer, planteolier og –ekstrakter. Er du på udkig efter kosttilskud såsom mælkesyrebakterier, ingefær eller æbleeddike, så finder du det under andre kosttilskud.

Er et kosttilskud nødvendigt?

Kroppen producerer selv vitaminer, men ikke i tilstrækkelige mængder, og derfor er vi nødt til få dem fra vores kost. Spiser du ikke varieret nok, kan kroppen være i ubalance grundet for lavt indtag af vigtige vitaminer og mineraler, der er de energigivende og livsnødvendige næringsstoffer, din krop har brug for. Et kosttilskud kan f.eks. være nødvendigt, hvis du ikke spiser fisk nok. I så fald kan det være en god idé at indtage fiskeolie. Ifølge de officielle danske kostråd skal du spise mindst 350 gram fisk om ugen – men det er de færreste danskere, der når op på dette. Hvis du er veganer, kan du også få brug for et kosttilskud, som kan sikre, at du får nok B12. Gravide og ammende anbefales også at tage et kosttilskud i form af folsyre, D-vitamin og jern.

Derudover har sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen udstedt nogle generelle anbefalinger omkring kosttilskud. Blandt andet anbefaler de, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af D-vitamin på 5-10 mikrogram i vinterhalvåret.

På din pakke med kosttilskud kan du ofte læse, hvornår på døgnet du bør tage det. Dog gælder det helt overordnet, at du ikke bør tage vitaminer på tom mave. Du kan derfor med fordel gøre det til en vane at tage dit kosttilskud med et glas vand i forbindelse med et måltid.

Kosttilskud til forskellige behov

Alt efter hvor du er i dit liv, så kan du drage nytte af forskellige typer af kosttilskud. Her hos Camette fører vi blandt andet kosttilskud til gravide, kosttilskud til overgangsalderen samt kosttilskud til understøttelse af en effektiv træning.

Sundhedsstyrelsen har lavet en række anbefalinger, når det kommer til valg af kosttilskud. Som gravid anbefales det at tage kosttilskud i form af folsyre, jern, D-vitamin og kalk, og dem finder du også blandt vores udvalg af kosttilskud.

Søger du kosttilskud, der styrker dit hår, så kan du gå efter blandt andet zink, vitamin A, Vitamin B2 og Vitamin C. De hjælper alle hinanden til at styrke håret.

Kosttilskud kan også være gavnligt for kvinder i overgangsalderen. I denne periode af kvindens liv reduceres den eksisterende knoglemasse. Derfor er det en god idé at tage ekstra kalk, særligt hvis du ikke drikker mælk eller spiser ost. Et andet godt kosttilskud til overgangsalderen er D-vitamin, som det i øvrigt anbefales alle danskere over fire år at tage i vinterhalvåret.

Søger du kosttilskud, du kan tage i forbindelse med din træning, så kan du for eksempel vælge fiskeolie. Fiskeolie kan hjælpe med at mindske den betændelse i muskelcellerne, der giver stivhed og smerter.

Ønsker du råd til valg af kosttilskud?

Kosttilskud i form at vitaminer, mineraler og fiskeolie kan alle være med til et øget velvære Hos Camette sidder vi klar til at rådgive dig til det bedste kosttilskud, som vi sender landsdækkende. Tager du anden medicin, foreslår vi dog altid at du snakker med din læge først. Det bør også pointeres, at indtagelse af vitaminer, kosttilskud og mineraler aldrig bør træde i stedet for en sund og varieret kost. Dette skal udelukkende anses som et fornuftigt supplement. Vi fører også et udvalg af homøopatiske cellesalte, som er med til at stimulere og aktivere kroppens evne til at optage og udnytte mineraler og salte fra kosten.

Har du spørgsmål til vores forskellige kosttilskud, eller vil du vide mere om specifikke produkter, så kan du kontakte Camette på tlf. 75 47 05 55 eller pr. mail på camette@camette.dk. Besøg os på Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N. Vi har åbent mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 samt fredag kl. 9.00-15.00.